Carpark North - VEGA v VEGA
Carpark North rocker nye, håbefulde sange i VEGA
300 kr. + gebyr
Læs mere og køb billet: bit.ly/2kcHIPG
_______________________________________________________________
Den danske electrorock-trio er klar til at feste den 22. november, når de nedlægger Store VEGA med nye ørehængere og gamle hits.
Efter en varm modtagelse af Carpark Norths femte studiealbum Hope er bandet nu klar til at tage på Danmarksturné i efteråret 2018, hvor de kommer til at besøge spillesteder i hele landet.
Tilbage i 2001 singledebuterede Carpark North med ”There’s a Place”, og siden da har landets rockfans fået den ene hitsingle efter den anden fra den hårdtslående trio. Sange som ”Human”, ”Transparent & Glasslike” og ”32” har alle været med til at forme det Carpark North, som vi alle kender i dag.
I sommeren 2017 var Carpark North, ovenpå to års pause, atter at finde på landets største festivalscener. Under bøgen i Skanderborg cementerede Carpark North deres position blandt den absolutte elite i dansk musik, da 25.000 festivalgængere klappede i takt til trioens imponerende bagkatalog.
På deres femte studiealbum Hope prøvede bandet for første gang kræfter med dansksprogede sange. Bl.a. singlen ”Håb”, som blev skrevet, da Lau Højens mor blev syg. Dagen efter han fik beskeden om uhelbredelig kræft, vågnede han op, og gik en tur langs træerne på Rahbæks Allé:
”Ordene ’Jeg vågnede op i dag med tårer, jeg vågnede op i dag med håb’, ramte mig så rent. Hvordan har du det, sådan helt ærligt? Sådan føltes teksten,” fortæller Lau Højen om sangen ”Håb” og fortsætter: ”Det er vores første danske sang og jeg er lykkelige for den. ”Håb” rummer så meget. Den er lyden af håb, men også lyden af sorg. Den har en kraft, der løfter én op og stormer én igennem. Helt stille og voldsom på samme tid.”
_______________________________________________________________
Læs mere og køb billet: bit.ly/2kcHIPG