Lars Lilholt | udsolgt v Folkets Hus i Struer
STORYTELLER ”Kapitel 3” 2018
Lars Lilholt´s Storyteller-koncerter blev i sin tid startet som en mulighed for at høre hans sange i akustiske, intime, indendørs og afdæmpede versioner med de dertil hørende historier. For sangene er ikke grebet ud af den blå luft. De har alle tilknyttede underfundige fortællinger fra Lilholts efterhånden lange liv.
I storyteller-konceptet er grundstammen fra Lilholt Band med i et intenst og stilfærdigt sammenspil, hvor der bliver givet plads til at lade instrumenterne tale i en skrøbelig balancegang mellem enkelhed og kompleksitet:
Gert Vincent på el- og akustisk guitar
Tom Bilde på bas, banjo og mandolin
Kristian Fogh trakterer allehånde tangenter
Eddi Jarl på slagtøj.
Alle synger desuden fremragende kor.
Repertoiret bliver fra hele bagkataloget samt fra det nyeste album som udkommer i foråret 2018.
Lars Lilholt er en dansk kunstner, der i årevis har kunnet samle alle generationer over hele landet. En erfaren sangskriver med et kæmpe stort talent for at bruge det danske sprog og en evne til at kommunikere gennem enkle melodier med et rodnet dybt nede i både folkemusikken, rockmusikken og den klassiske musik.
Lilholt har i årevis optrådt som solist og for nylig i duosammen-hæng med Shaka Loveless.
Billetsalget er startet fra Folkets Hus og fra Ticketsmaster.
Ring til Folkets Hus på 9785 1157 eller send en mail til: folketshus@struer.dk eller gå på ticketmaster.dk
#LarsLilholt