Mathilde Falch v Huset i Hasserisgade
Dør 19.30 / Show 20.00
Forsalg: 165,- / På dagen: 185,-
Mathilde Falch har i oktober 2017 udgivet sit 4. album ’Som Børn På Ny’- et mørktonet og dristigt rockalbum, der indeholder sange om smerte, kærlighed og håb. Det er indspillet med Mathildes faste band, der også er med hende på landevejene: Adam Winberg (trommer), Morten Puper (keyboards), Jeppe Skovbakke (bas), Christian Ki (guitar) og Charlotte Schultz (kor). Med i studiet har hun en kærlighed, der er større til rock end til pop, og hun er stadig en sjælden fugl i sin generation.
’Som Børn På Ny’ har Mathilde Falch skrevet til og om de børn der af den ene eller anden årsag er nødsaget til at blive voksne for hurtigt. Tvunget til at tage for stort et ansvar og gå glip af barndommens ro. Med et håb om at disse børn senere i livet kan finde ind til barndommen i sig selv.
Hurtigt fik ’Som Børn På Ny’ 5***** flotte stjerne af GFrock, som bl.a. skriver:
”Det lyder som om Falch har fundet vejen, og processen har kastet en af de stærkeste dansksprogede udgivelser jeg har hørt i år af sig.”
Mathilde har i gennem de senere år opbygget en stadig større fanskare, og været på flere større turnéer med sit band, som duo og soloartist. Samtidig har Mathilde Falch også været ambassadør for Landsforeningen Sind siden februar 2015.
Mathilde Falchs forrige album, “Alle Taler”, blev i samme uge som udgivelsen udnævnt til “Ugens Album” på P4 og begge hendes singler fra albummet blev også̊ playlistet på P4.
https://www.youtube.com/watch?v=MF3TyEWouYA
https://www.facebook.com/mathilde.falch