Mathilde Falch & band - Fermaten, Herning v Fermaten
Mathilde Falch & band – Koncert på Fermaten i Herning, torsdag den 25. oktober 2018
Mathilde Falch udgav i 2017 sit 4. album ’Som Børn På Ny’- et mørktonet og dristigt rockalbum, der indeholder sange om smerte, kærlighed og håb.
Det er indspillet med Mathildes faste band, der også er med hende på landevejene: Adam Winberg (trommer), Morten Puper (keyboards), Jeppe Skovbakke (bas), Christian Ki (guitar) og Charlotte Schultz (kor). Med i studiet har hun en kærlighed, der er større til rock end til pop, og hun er stadig en sjælden fugl i sin generation.
’Som Børn På Ny’ har Mathilde Falch skrevet til og om de børn der af den ene eller anden årsag er nødsaget til at blive voksne for hurtigt. Tvunget til at tage for stort et ansvar og gå glip af barndommens ro. Med et håb om at disse børn senere i livet kan finde ind til barndommen i sig selv.