Signe Svendsen med band v Borgerforeningen Kulturhus Svendborg
Folk / pop / nordicana
Fredag den 5. oktober 2018 kl. 20.00 // Guldsalen
Signe Svendsen har fundet sit helt eget ståsted på den danske musikscene. En stærk og nærværende stemme, en evne til at underholde og røre sit publikum kombineret med danske sange i et klart og poetisk univers.
Efter en periode med solokoncerter, tager Signe Svendsen sit band med ud på en lille eksklusiv tour rundt i Danmark. Koncerten i Borgerforeningen bliver den eneste på Fyn.
- Svendborg har jo altid været byen, der ligesom havde fat i den lange ende, når det galt livemusik og jeg glæder mig rigtig meget til at stå i den fine sal med bandet. Publikum får mulighed for at høre sangene i nye arrangementer og det vil faktisk også blive premiere på sangene fra mit kommende album.
Signe Svendsen har udgivet 3 albums: ”Ny Passager”(2010), ”Kun De Faldne Rejser Sig Igen” (2013) og senest ”Rift” (2016). Hendes sang ”Hjemløse Hjerter” er blevet optaget i Arbejdernes Sangbog og hun blev nomineret til en Danish Folkmusic Award som årets sangskriver i 2016 . Singlerne ”Strejfer” og ”Rift” er blevet spillet flittigt på P4.
Genremæssigt bevæger Signe Svendsen sig i folk/pop/nordicana-stilen, hvor det håndspillede blander sig med et mere moderne udtryk. Teksterne er på dansk og er både inderlige og kommenterende på verden omkring os. På scenen er hun en sikker entertainer og blander musikken og sangene med underholdende anekdoter.
Se også...
www.signesvendsen.dk
#borgerforeningensvendborg
http://www.kulturhussvendborg.dk/
Entre: 200 kr. + gebyr
Dørene åbner kl. 19.00
Unummererede siddepladser
Arrangeret af Signe Svendsen