Souvenirs - Fermaten, Herning v Fermaten
Souvenirs – Frokostkoncert på Fermaten i Herning, lørdag den 7. april 2018
Souvenirs har været på landevejen i 25 år. Det skal fejres!
Med en perlerække af kendte ørehængere som “I et Sommerhus”, “Jeg troedʼ du var hos Mikael” og “Jeg hader Susanne”, lader Den Dynamiske Duo champagnepropperne springe og lægger op til en aften med ekstra meget fart på.
Souvenirs spiller selvfølgelig også andre festlige sange fra deres til dato 10 albums. Den nyeste, TANGOPARTNER, udkom i foråret 2016. Ørehårene rejser sig, når Sofie Bonde synger. Men også når hun, med pokerfjæs, snakker om helbredende dyr, aquaplaning og spansk poesi. Tingene tager sig anderledes ud fra en kvindes synspunkt, end vi er vant til at høre dem. Og med Nils Torpʼs ligeledes ret overraskende guitarspil og Klaus Pindstrupʼs virtuose violin tager musikken konstant nye drejninger.
Sofie Bonde sang og guitar
Nils Torp guitar
Klaus Pindstrup violin
Det bliver en frokostkoncert med højt humør og højt til loftet.