Tasker støtter piger - nej til børneægteskabe v Roskilde Kongrescenter
STØT KAMPEN MOD BØRNEÆGTESKABER, NÅR DU KØBER EN TASKE
Frem til d. 1. april kan du donere dine brugte tasker til Zonta Roskilde. Taskerne sælges ved et stort event i Roskilde Kongrescenter til fordel for kampen mod børneægteskaber. Det sker i weekenden d. 14. – 15. april 2018.
Når Zonta Roskilde åbner dørene til Tasker støtter piger, får du god mulighed for at finde både unikke tasker med en god historie og tasken, du lige manglede til din helt særlige kjole, til skolen eller til arbejdet.
Samtidig støtter du de indsatser, som UNICEF og FN’s Befolkningsfond UNFPA gør for at forebygge børneægteskaber. Deres fælles globale program fokuserer bl.a. på at gøre udsatte piger i stand til at vælge og bestemme over deres egen fremtid gennem uddannelse og oplysning. Desuden arbejder organisationerne for at sikre love og politikker, der beskytter og fremmer teenagepigers rettigheder.
DONÉR DINE AFLAGTE TASKER
Indtil søndag d. 1. april kan du aflevere dine aflagte tasker i en af de mange indsamlingsbutikker i Roskilde. Zonta tager gladeligt imod tasker af enhver slags – store og små, vintage og retro, rejse-, fritids-, skole-, arbejds- og selskabstasker.
Det giver dig en enestående mulighed for at gøre en forskel for kampen mod børneægteskaber – blot ved at donere de tasker, du ikke længere bruger.
Du kan aflevere dine tasker her:
- Turistkontoret, Stændertorvet 1
- Cream, Skomagergade 28
- BEST SECOND, Trekroner Centervej 67
- Gitte Munch, Algade 37
- Svane Apotekerne på følgende adresser:
* Skomagergade 12
* RO’s Torv 210
* Trekroner Centervej 59-61
* Jyllinge Center 31