Dan Stuart, Tom Heyman, Jon Graham på Loppen v Musik Loppen
Denne specielle aften byder vi på intet mindre end 3 soloshows fra 3 legendariske rockmusikere.
DAN STUART
Dan Stuart, Poor Old Dan, Marlowe Billings... uanset hvad du vil kalde ham er han tilbage! Green on Red's tidligere frontmand og hovedkomponist udsendte albummet ”The Deliverance of Marlowe Billings” i 2012 og nu kommer (trods flere andre plader ind i mellem) efterfølgeren "The Unfortunate Demise of Marlowe Billings". Dan Stuart pakker i den forbindelse kufferne, sammen med vennerne Jon Dee Graham og Tom Heyman, for at tage på en mindre europatourné.
Dan er nok mest kendt for hans gamle band Green on Red. Green on Red kom ud af LA's Paisely Underground (Dream Syndicate, Bangles, Long Ryders osv.). Dan har været respekteret, frygtet og berygtet fra starten af hans karriere. Han har inspireret Altco / Americana ghettoen af Wilco, Ryan Adams etc. og hans sange er spiller af et bredt spektrum af respekterede kunstnere fra punky-pop-pigerne Vivian Girls, over Richmond Fontaine, til den afdøde Jim Dickinson, for ikke at nævne Travis og Manic Street Preachers. Han har skrevet sange med Memphis soul-legender som Dan Penn og Spooner Oldham samt Loudon Wainwright III. Og nu er han altså tilbage med ny musik og danmarksbesøg
TOM HEYMAN
Tom Heyman gik ikke efter at skrive en pub-rock opus, men hvis du ser lidt tilbage i historien, vil du se at det var temmelig uundgåeligt. Med sit seneste solo-album ’Show Business, Baby,’ skruer den dygtige San Francisco singer/songwriter og ærværdige sidemand (Chuck Prophet, John Doe, Alejandro Escovedo, Sonny Smith, Hiss Golden Messenger) op for reverbet og lader sig skubbe ud af de mytiske støvede LA-barer og ud i det Californiske sollys.
’Show Business, Baby’ er Heymans fjerde soloalbum, og i hans egne ord er det: "a straight-up love letter/homage to my late '70s/early '80s pub rock heroes Rockpile, Mink Deville, The Leroi Brothers and all of their many offshoots.".
Tom Heyman turnerede Europa med Dan Stuart og Fernando i et par måneder i 2016 og er klar til at returnere denne november 2018.
JON GRAHAM
Jon Grahams evne til at lande hans slag kommer ikke kun fra hans dygtighed som lyriker, men også fra hans opfindsomhed som guitarist. Graham er kommet med magtfulde lyde og kompositioner fra sin guitar siden han sluttede sig til det banebrydende Austin punk-band ’Skunks’ i 1979. Skunks og Jon Dee blev sammen i 20 år og de næste to årtier brugte Graham som spillemand med True Believers med Alejandro Escovedo og John Doe samt Austin sangskriveren Kelly Willis. Jon Dee Graham er ligesom Tom Heyman og Dan Staurt atter aktuel med ny musik i form af det fem numre lange minialbum Knoxville Station og den 6. november præsenterer han ligeledes gamle som nye numre når de tre rocklegender rammer Loppen.
"Jon Dee Graham is the Titan of American songwriters." - Jason Isbell (Drive-By Truckers)