Fugleflugten - VEGA v VEGA
Fugleflugten spreder vingerne med storladenhed og melankoli
145 kr. incl. gebyr
______________________________________________________________
Fugleflugten består af Rasmus Yde, Mathias Rosenkilde, Frederik Henriksen og Laurits Pilegaard. Bandet er skabt på baggrund af medlemmernes lange venskab og deres kollektive drøm om at bryde hverdagens tunge rytme.
Fugleflugten blander shoegazens sfæriske sjæl med post-punkens fandenivoldskhed. Lyduniverset bærer præg af bandets hang til stærke britiske navne som The Cure og Joy Division, men Fugleflugten formår alligevel at spinde deres helt eget unikke take på indierocken. De insisterende beats og tunge basgange står som perfekt kontrast til Fugleflugtens up-tempo rock og dansksprogede sange.
Kvartettens univers er bygget op omkring naturen og mytiske, dyrelignende væsner. Deres melankolsk poetiske tekster trænger helt ind i sjælen, mens melodierne vækker bølger i hele kroppen til deres liveshows. Bandet insisterer på at fastholde deres uafhængighed, selvom de har opnået stor popularitet og hype. De udgiver selv deres musik og holder tøjlerne på produktionen af deres smukke videoer, som fuldender det ofte animerede visuelle udtryk.
Med udgivelsen af debut-ep'en Aftenpragtstjerne fra 2016 fik både danske og internationale medier for alvor øjnene op for det københavnske ensemble. Førstesinglen "Ensom Galakse" lå på Barometerlisten på P3 i hele 15 uger i træk og senere blev nummeret "Det Er På Tide" valgt som Ugens Kanon af DRs Karrierekanonen.
Bandet har senest udgivet deres anden ep Bølgevækker, hvorfra singlen "Alt Der Glimter" har været i rotation på P6.
_____________________________________________________________
Více akcí 1.11.2018




Více akcí ze žánru rock
