Lord Huron på VoxHall v VoxHall
Amerikanske Lord Huron spiller melankolsk og længselsfuld indiefolk med masser af stemning og rumklang.
Lord Huron var oprindeligt frontmand Ben Schneiders soloprojekt - et projekt, han søsatte i 2010, hvor Schneider således under Lord Huron-aliaset udgav sin første, selvfinansierede EP, der snart fik følgeskab af endnu et par stykker af slagsen; koncerter blev i første ombæring klaret med hjælp fra gamle musikervenner. I 2012 var Lord Huron imidlertid blevet et regulært band, og samme år landede debutalbummet "Lonesome Dreams", der opnåede en vis hitlistesucces - det brede gennembrud kom nogle år senere med toeren "Strange Trails" (2015), der solgte flot vidt og bredt. Lord Huron, der er opkaldt efter søen Lake Huron, som Schneider hyppigt besøgte som barn, skaber musik, der ofte anvendes i film- og TV-produktioner - eksempelvis er numrene "Ends Of The Earth" og "The Night We Met" blevet brugt adskillige gange. Bandets tredje album, "Vide Noir", udkommer til april.
Beslægtede navne
The Lumineers
Vance Joy
The Head And The Heart
Blind Pilot
Horse Feathers
Anmeldercitater
"Pulling a Bon Iver-gone-to-Walden Pond move might be grossly overdone by now, but Lord Huron has skillfully overturned the tired mulch in favor of tuneful new growth." (Spin, 2015)
""Fool for Love" wouldn't have survived the twisting soundscapes of the frontman's initial EP, but it offers the same sweeping vistas." (Austin Chronicle, 2015)