Magtens Korridorer // Silkeborg v Jysk Musikteater
Kom med til årets største rockbrag i Silkeborg
Hvordan mon et døgn ser ud for Magtens Korridorer, et af Danmarks bedste og mest rutinerede rockbands?
Svaret kan man finde på gruppens syvende studiealbum, Halvt til Helt, hvor de varierede og lækkert lydende sange bevæger sig gennem 24 timer fra morgen til morgen for nogle navnløse personer i en by, der får lov at forblive anonym.
En tematisk udfordring eller et dogme, Magtens Korridorer selv fandt på en tilfældig dag i turnebussen. Og som nu er blevet til en usædvanlig helstøbt og inspireret enhed af 11 friske og forskellige sange, produceret af henholdsvis Søren Mikkelsen, Jacob Hansen og bandet selv.
Fra sin position midt i livet kan bandet, sanger og tekstforfatter Johan G. Olsen se både tilbage på levet liv og frem mod en fremtid med frihed. - Mine børn er flyttet hjemmefra og det betyder egentlig, at min opgave her i livet er fuldført. Jeg kan nu dyrke hedonistisk livsnyderi resten af min tid. Men så er det, jeg og andre forældre, der har oplevet det samme, stopper og tænker sig om. Man er nødt til at prøve at finde en ny mening med livet, siger Johan G. Olsen.
Magtens Korridorer er godt 20 år inde i en karriere, der har formet sig som en stødt og rolig optur, siden gennembruddet med Lorteparforhold fra albummet Friværdi kom i 2005. Siden da har Magtens Korridorer igen og igen turneret land og rige tyndt og samlet en enorm erfaring til sig.
Døm selv, tag med på toget og nyd turen fra Halvt til Helt. Albummet fejres med en turné rundt på danske spillesteder efteråret 2018, hvor der udover de nye sange, også bliver lejlighed til at høre mange af de store hits fra bagkataloget.
Více akcí 30.11.2018
![In:Motion / Mr Scruff [All Night Long], Bristol](/images/event_placeholder.png)



Více akcí ze žánru pop



