Mod til at leve off grid - med Andrea Hejlsko v Studenterhuset
Mød en ægte klimakriger og hør hendes modige fortælling!
Andrea Hejlskov er psykolog, forfatter og aktivist. Hun forlod i 2011 sammen med sin mand og deres fire børn den stressede hverdag i storbyen, solgte alt de ejede og flyttede ud i den svenske ødemark. Her byggede de et bjælkehus uden el, vand og varme. ’Off the grid’, som det hedder. I dag lever hun fortsat på en måde, hvor det er naturen, som sætter rammen og ikke samfundets produktionskrav. Hun har i sommeren 2017 været i Tyskland for sammen med andre aktivister at protestere mod kulminedriften. Hun er drevet af en modstand mod markedskapitalismens vækstmantra, og hun kæmper på sin egen måde for en klode, hvor mennesker kan leve et liv, som er mere i pagt med naturen.
Gratis adgang
Sted: Studenterhuset, Gl. Torv 10